Kalk på bruseglasset, hvide skjolder på fliserne og en vandhane, der aldrig rigtig ser ren ud? Jeg kender det alt for godt – kalken kommer bare igen og igen. Her har jeg samlet mine kalkfjernere til badeværelset: Skumtøsens Kalkfjerner Gel til genstridig kalk på fliser, bruseglas, toilet og armaturer, og den helt syrefri Skumtøsens Rens til Natursten til marmor, granit, kalksten, terrazzo og skifer. Længere nede hjælper jeg dig med at vælge den rigtige.
Hvilken kalkfjerner skal jeg vælge?
Den bedste kalkfjerner er den, der passer til din overflade – og som du faktisk får brugt:
- Genstridig kalk på fliser, bruseglas, toilet og armaturer: Skumtøsens Kalkfjerner Gel. Den bruges ufortyndet og bliver siddende på lodrette flader, så den får tid til at arbejde med kalken i stedet for at løbe direkte ned i afløbet. Den er syreholdig og må ikke bruges på marmor og travertin.
- Den daglige og ugentlige kalk rens: Skumtøsens Sanitetsrens til let kalk, kalkpletter og almindeligt snavs på toilet, fliser, håndvask og armaturer. Den må ikke bruges på natursten.
- Marmor, granit, kalksten, terrazzo og skifer: Skumtøsens Rens til Natursten til den daglige rengøring og lette kalkpletter. Den er helt syrefri og skal altid blandes op. Den er ikke til travertin.
- Du vil have det hele samlet: Kalk væk tilbud med min kalkfjerner gel på 1000 ml, en fugebørste og min e-bog – eller Rens til naturstens pakken.
Vigtigt fra mig: Bland aldrig kalkfjerner eller toiletrens med mug- og skimmelfjerner. Kalkfjerner og toiletrens indeholder syre, og min mug- og skimmelfjerner indeholder klor, og sammen kan de danne farlige gasser. Brug dem heller ikke lige efter hinanden i samme toilet, afløb eller spand. Har du brugt det ene, så skyl grundigt med rent vand, før du tager det andet, og luft godt ud.
Sådan bruger jeg kalkfjerner på badeværelset
- Vask først fedt og sæberester af. Kalkfjerner kan ikke trænge igennem et lag sæbe.
- Gør væg og fliser våde, før du påfører gelen. Det beskytter fugerne. På toilet og armaturer må fladen gerne være tør.
- Lad gelen virke i 2–5 minutter, og gentag hellere end at lade den sidde for længe. I toilettet skal den have mindst 30 minutter, gerne natten over, med toiletpapir langs siderne.
- Arbejd kalken løs med en blød svamp eller en fugebørste, skyl meget grundigt med rent vand, og tør efter.
Mine guides til kalk – rum for rum
- Afkalkning af badeværelset fra A til Z
- Sådan fjerner du kalk fra fliser og fuger
- Sådan fjerner du kalk i toilettet
- Afkalkning af brusekabine og bruseglas
- Afkalkning af brusehoved og kalk på vandhanen
- Kalkfjerner til natursten uden syreskader
Mange søger på "kalkfjerner bedst i test". Jeg vil ikke kalde noget "bedst i test" uden en rigtig test at henvise til – så i stedet viser jeg dig, hvad du skal kigge efter: Sådan vælger du den bedste kalkfjerner.
Forebyg kalk med lidt vedligehold
Den nemmeste kalk at fjerne er selvfølgelig den, der aldrig når at bygge sig op 😉 Tag en gummiskraber over bruseglas og fliser efter badet, og tør kanter og beslag af med en mikrofiberklud. Har du hårdt vand, så afkalk hver uge eller hver anden uge.
Ofte stillede spørgsmål om kalkfjerner
Er Kalkfjerner Gel syreholdig?
Ja. Det er syren, der opløser kalken. Lad den virke i 2–5 minutter, og gentag, hvis kalken er svær. I toilettet skal den have mindst 30 minutter, gerne natten over, med toiletpapir langs siderne. Brug handsker, og skyl grundigt efter brug.
Har I en syrefri kalkfjerner?
Ja. Skumtøsens Rens til Natursten er helt syrefri. Den er til den daglige rengøring og lette kalkpletter på marmor, granit, kalksten, terrazzo og skifer – men ikke på travertin. Husk, at den altid skal blandes op, så den ikke skader stenen.
Kan jeg bruge kalkfjerner på marmor og travertin?
Ikke Kalkfjerner Gel – den er syreholdig. Sanitetsrens må heller ikke bruges på natursten. På marmor bruger du Rens til Natursten, blandet op. På travertin skal du hverken bruge gelen eller Rens til Natursten.
Hvor ofte skal jeg afkalke?
Lidt oftere, end du tror. Har du hårdt vand, giver det god mening at tage bruseglasset hver uge eller hver anden uge, så kalken ikke når at sætte sig i flere lag.


